R.I.P. Akacias Indiana 12.09-2006 - 22-10-2012

 Akacias Indiana - saglig tale kaldet Indi - var min egen første rigtig hund. Og hvad hun dog ikke har lært mig om hundeverdenen, først her lærte jeg hvad rigtig kærlighed var, og hvor jeg fandt min passion og min frihed - nemlig i hundens samvær.

Indi var jo egentlig min prøveklud, men hun har også lært mig meget om hundetræning, både på udstillingssiden og brugssiden hvilket ses på de to billeder her på siden. Indi var af natur en dejlig og nem hund, som der aldrig kom ret meget lyd ud af, medmindre man var til gruppe C, eller jeg spurgte hende hvad hunden sagde :)

Hun var en fantastisk hund at arbejde med og hun ville super gerne.

Jeg savner hende mere end ord kan beskrive, da hun virkelig lærte mig hvad ubetinget kærlighed vil sige.

Så her er mit lille brev til hende:

Kære Indimusen!

Du er virkelig savnet her på jorden, men jeg ved at du lyser som den klareste stjerne af dem alle, og leder Liva og jeg på vej, når vi er ude på vores aftentur. Der går ikke en eneste dag hvor du ikke er mine tanker, og det vil du altid være - mange siger til mig, det er KÆRLIGHED - og ja det er det. Du var virkelig min øjesten, og jeg takker for de år vi har haft sammen, fantastiske minder står skarpt for mig, og det er for dem jeg triller mine tårer.

Selvom det nu nu er knap 5 måneder siden, har jeg stadigvæk mine dage, hvor det hele er lidt hårdt. Men på en eller anden måde, kan jeg føle at du er hos mig, og giver mig energi til at give min kærlighed videre til Liva, og det har jeg bestemt også gjort. Hun har taget din plads på jorden, men ikke din plads i mit hjerte, den kan ikke erstattes, men i stedet har hun fået en plads magen til din, lige ved siden af dig. Jeg kan på en underlige måde føle din accept på at det er helt ok. Det er en underlige følelse, men faktisk rart at kunne give den kærlighed videre til et skønt firbenet væsen, som jeg gav den til dig herhjemme.

Men jeg har vores minder og dem glemmer jeg aldrig!!

Du er min ledestjerne<3

Masser af nus, kys, knus og kram fra mor!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar