lørdag den 30. marts 2013

Sporhunden Liva - så er vi helt klar til at træne gruppe A

Dagen i dag har stået på et super sporkursus i Schæferhundeklubbens kreds 13 - Kolding. Vi startede med at få morgenmad sammen og derefter var der teori hele formiddagen, om både fært, godbidder, genstande, udstyr og hvordan hunden læser sporet, alt i alt virkelig spændende og meget lærerigt, så nu er det bare i gang med at gå spor.

Efter vi havde fået forkost kørte vi alle ud for at gå spor, og kigge på hinandens spor, og snakke om hvad der var godt og skidt, og hvad man evt. kunne gøre bedre.

Liva var nr. 3. til at gå spor, og den eneste der ikke havde prøvet det før, så jeg fik mig et sporflag og så havde jeg ellers 2 dåser torskerogn med, og afsted det gik for at lægge spor til Liva. Det blev til 42 skridt med godbid efter hvert skridt. Det blev lagt en i såretningen, så hun havde en lille smule sidevind.

Jeg startede Liva op sikke med 45 graders vinkel på sporet, og hun søgte selv højre om sporflaget, hvilket hun jo også skal, da sporflaget SKAL stå til venstre for sporet. Det var ikke mange godbidder der blev sprunget over undervejs, men hun gik roligt og koncentreret, dog ville hun gerne lidt til venstre og ud fra sporet, men der var jo også en smule side vind, men hun fandt hurtigt selv tilbage i sporet uden at være meget mere en 20 cm ude. Så alt i alt meget godt af første spor nogensinde.

Det andet spor blev lagt på en stubmark, det var straks lidt værre, for det har vi aldrig gået på før, så det var ikke helt rart at gå på, så det første spor var nu det bedste, men kan ikke for lange mere af at det var første gang.

Så alt i alt er jeg en meget tilfreds hundeføre, med meget mere viden og SÅ klar til mere sportræning!! Så nu er der også lavet en sporline til Liva med 2 snore på hver 2 meter, som er samlet i en karabin lås, som så skal igennem forbenene og en snor ud på hver side mellem forben og bagben. Så er hun meget nemmere at styre på sporet.

Så imorgen står den på B og C i Harte Hundesport, så andet kan da ikke sige at Liva har fået læst lidt på hundens ABC i denne weekend :) SKØNT!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar